Cystic Fibrosis Worldwide (CFW)
Cystic Fibrosis Worldwide er en international, velgørende organisation, der arbejder på at fremme adgangen til ordentlig behandling og undervisning af mennesker, der er ramt af cystisk fibrose samt forbedre kendskabet til cystisk fibrose hos sundhedspersonale og regeringer over hele verden. CFW støtter forskningen for at finde en behandling, fremmer forbindelsen mellem lande for at udveksle erfaringer, forskning og undervisning. CFW’s partnere på verdensplan inkluderer World Health Organization og over halvtreds medlemslande.
Et eksempel på, hvor bidrag indsamlede af Million Artists vil blive benyttet: Bidrag benyttes til at finansiere projekter, der direkte berører personer med cystisk fibrose samt finansiere driften af CFW’s hjemmeside, nyhedsbrev og konferencer for lægfolk over hele verden.
Yderligere oplysninger: www.cfww.org
Anbefalingsskrivelse
Vælg din farve og giv et bidrag!
National Ovarian Cancer Association (NOCA)
National Ovarian Cancer Association har til formål at bekæmpe kræft i æggestokkene. NOCA går forrest ved at støtte kvinder, der lever med sygdommen, samt deres familier, ved at øge opmærksomheden i den brede befolkning og blandt sundhedspersonale samt ved at finansiere forskning for at udvikle pålidelige teknikker til tidlig konstatering, forbedrede behandlinger og sidst men ikke mindst en behandling.
Et eksempel på, hvor bidrag indsamlede af Million Artists vil blive benyttet: Dit bidrag vil blive benyttet til at "skrue volumen op" for sygdommen, der hvisker. Hvis kræft i æggestokkene konstateres tidligt og bliver behandlet, er overlevelsesraten helt oppe på 90%. Opmærksomhed er altafgørende. Gå med os i denne bevægelse for at tænke i æggestokke.
Yderligere oplysninger: www.ovariancanada.org
Anbefalingsskrivelse
Vælg din farve og giv et bidrag!
SickKids Foundation
SickKids er et nationalt canadisk ikon, som er i front med hensyn til behandling og forskning inden for børnesygdomme. Hospital for Sick Children (SickKids) har siden sin grundlæggelse i 1875 været et sted for helbredelse og håb. Organisationen arbejder aktuelt på frem til 2011 at indsamle 500 millioner dollar til støtte for børnesundhed.
Et eksempel på, hvor donationer indsamlet af Million Artists vil blive anvendt: Ét af hospitalets mest presserende behov er forskning.
Yderligere oplysninger: www.SickKidsFoundation.com
Anbefalingsskrivelse
Vælg din farve, og send et bidrag!
Médecins Sans Frontières (MSF)
Médecins Sans Frontières (MSF) eller Læger Uden Grænser blev startet af en lille gruppe franske læger, som havde besluttet at finde på en måde til at reagere hurtigt og effektivt på sundhedskatastrofer helt uafhængigt af politisk, økonomisk og religiøs indflydelse. I dag er det verdens førende, uafhængige medicinske nødhjælpsorganisation med 5 operationscentre i Europa og 14 nationale afdelinger over hele verden.
MSF modtog i 1999 Nobels Fredspris.
Et eksempel på, hvor donationer indsamlet af Million Artists vil blive anvendt: MSF har siden december 2004 drevet et traumecenter, St. Joseph’s Hospital, i Port-au-Prince. En tredjedel af patienterne bliver behandlet for skudsår, og knivstik er det den næsthyppigste kategori. En haitiansk læge, der arbejder for MSF, udtaler: “Vi har en masse skader forårsaget af fragmenterende projektiler. Som regel er der en lille indgangsåbning og en lille udgangsåbning. Projektilerne eksploderer i maven på patienten og medfører talrige indre skader. Alle benytter fragmenterende projektiler.”
Ved slutningen af marts 2005 havde lægerne på St. Joseph’s Hospital behandlet over tusind patienter for skudsår. Og antallet vokser, idet der dagligt behandles otte patienter
Yderligere oplysninger: www.msf.ca
Anbefalingsskrivelse
Vælg din farve, og send et bidrag!